Dropp utsagn som "CO2-nøytral"

”Mange produkter markedsføres som CO2-neutrale, fordi virksomheden har ydet økonomisk støtte til klimaprojekter. Det er selvfølgelig godt – men virksomhederne kan risikere at vildlede forbrugerne, når de på denne måde kobler det markedsførte produkt sammen med aktiviteter, der finder sted udenfor produktets værdikæde. Derfor anbefaler vi, at man beskriver i sin markedsføring, hvad man konkret gør”, siger den danske forbrugerombudsmand Torben Jensen, og han støttes af de øvrige nordiske forbrugermyndigheder, der sammen går ud med en opfordring til at virksomheder, som markedsfører sig med klimaudsagn baseret på klimakompensationsordninger, droppe de generelle udsagn som CO2-neutral og i stedet beskriver, hvad de konkret gør for at kompensere for deres CO2-udledning.

Opfordringen kommer på baggrund af, at produkter også inden for designindustrien i stigende omfang bliver markedsført som CO2-neutrale, CO2-kompenserede og lignende, fordi virksomheden har købt klimakreditter i projekter, der binder CO2 fra atmosfæren, eller fordi der med projekter undgås en CO2-udledning. Det kan være opsætning af anlæg med vedvarende energi, skovrejsning eller skovbevarelse. Det har dog i praksis vist sig at være svært at dokumentere klimaeffekten af projekterne, lyder det.

De nordiske forbrugermyndigheder i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige ser derfor et behov for at orientere virksomhederne om, at markedsføring af et produkt som CO2-neutralt, CO2-kompenseret og lignende baseret på klimakompensation nemt kan vildlede forbrugerne.

Markedsføringsloven stiller krav om dokumentation – også for virksomheders klima- og miljøudsagn. Dokumentationen for CO2-kompensation gennem diverse klimaprojekter forudsætter, at der er taget højde for en række anerkendte problematikker ved disse projekter, herunder: 

• At CO2-kompensationen ikke ville have fundet sted uden projektet (additionalitet)
• At projektets klimaeffekt er permanent (permanens)
• At klimaeffekten finder sted samtidig med eller umiddelbart efter udledningen (samtidighed)
• At der ved projektet ikke blot sker udledning et andet sted, så der reelt er en klimaeffekt (lækage). Det er ikke tilstrækkeligt at sandsynliggøre en klimaeffekt ved et projekt

Selv hvis det er muligt at dokumentere klimaeffekten, vil det efter Forbrugerombudsmandens opfattelse være en væsentlig oplysning for forbrugerne at få at vide, at neutraliteten eller kompensationen skyldes køb af klimakreditter, som er en aktivitet, der foregår udenfor det markedsførte produkts værdikæde. Denne oplysning skal gives samtidig med oplysningen om CO2-neutralitet, CO2-kompensation mv.

Ny regel træder i kraft

Den 27. september 2026 træder nye regler i kraft på området. Det sker med ændringen af EU’s direktiv om urimelig handelspraksis, der vil blive implementeret i markedsføringsloven. De nye regler fastslår, at det under alle omstændigheder vil være ulovligt, når ”den erhvervsdrivende hævder på basis af kompensation for drivhusgasemissioner, at et produkt har en neutral, reduceret eller positiv indvirkning på miljøet med hensyn til drivhusgasemissioner.”

Forbrugerombudsmandens anbefaling

Forbrugerombudsmanden anbefaler, at virksomheder i markedsføringen beskriver, hvad de gør. Hvis en virksomhed køber kreditter i klimaprojekter, så beskriv dét i markedsføringen – men uden at love forbrugerne, at CO2-udledningen ved et produkt eller aktivitet derved bliver kompenseret eller neutraliseret. Et sådant støtteudsagn kunne fx være ”For hver solgte [produkt] støtter vi [fx plantning af nye træer] gennem [klimaprojekt], hvorved der over de næste 20 år bliver bundet [antal kg/tons] CO2”.